Hvad må idrætten hedde?

Kært barn har mange navne, men når det gælder varemærker, så er der kun ét navn, der gælder, og ve den, der ikke respekterer det.

Så enkelt kan man opsummere problemstillingen, når det handler om, hvorvidt andre må bruge et navn på et allerede kendt varemærke.

Aktuelt med zumba

For idrætsforeningerne er det aktuelt netop nu, hvor Zumba-bølgen hærger over det ganske land. Danskerne har taget den nye fitness-dille til sig som få, og overalt bliver der meldt om overtegnede hold og ventelister.

Det gør det naturligvis interessant for idrætsforeninger at tilbyde netop Zumba til sine medlemmer. Men kan man det – må man det?

Ifølge DGI’s advokat er det ganske enkelt: Man må gerne tilbyde idrætsaktivitet, der ligner trin og øvelser fra Zumba, men man må ikke kalde det for det samme.

»Der er tale om et varemærke, der er registreret eneret på, og når det er sket, har man opnået en beskyttelse mod, at andre benytter sig af det samme navn eller et, der er forveksleligt med det,« siger Steen F. Andersen.

Find et andet navn

Hans råd til de danske idrætsforeninger er derfor meget enkelt: Find på et navn, der på ingen måde kan forveksles med eller minde om Zumba.

Han understreger dog, at der er tale om en eneret på et varemærke – i dette tilfælde er det Zumba – men det gælder ikke for konceptet som sådan. Det er altså tilladt at lave øvelser og trin, der er næsten identiske med Zumba, så længe man ikke kalder det for det samme.

»Man må dog ikke kopiere fra et instruktionshæfte for Zumba eller lave ren afskrift af trin og øvelser. Det hører under ophavsretten – det er altså også beskyttet,« siger Steen F. Andersen.

Erstatningskrav

Skulle en forening alligevel have lavet sit eget Zumba-koncept og kaldt det noget forveksleligt, så kan der blive tale om et erstatningskrav fra det firma, der har eneretten til Zumba-navnet.

»Der er ikke tale om en straf eller bøde, men der kan blive rejst et krav om erstatning, og økonomisk er det næsten værre,« siger Steen F. Andersen.

Steen F. Andersen vil nødig udtale sig om størrelsen af et erstatningskrav, for det spiller ind, hvorvidt den krænkede kan godtgøre, hvor stort et tab, der er sket. Derudover vil der ofte indgå en form for godtgørelse.

Ond eller god tro

Han understreger ligeledes, at der ikke kan blive tale om, at man som forening har handlet i god tro.

Når det drejer sig om krænkelser af et varemærke, er der ikke nogen kære mor – enten krænker man varemærket, eller også gør man ikke.

Det kan dog have betydning for erstatningen, hvorvidt man kan påvise, at man har handlet i god tro – men erstatning bliver der under alle omstændigheder tale om.

Steen F. Andersen nævner i øvrigt, at der naturligvis kan komme en egentlig straf i juridisk betydning.

Det sker, såfremt der bliver nedlagt fogedforbud mod at bruge fx ordet Zumba, og man ikke efterkommer det. Så vil det blive tale om bøder og straf.